login Forside
   

Lændesmerter - lumbago

Lændesmerter eller lumbago er en betegnelse, der anvendes, når man har smerter over den nederste del af ryggen. Lændesmerter er nok en af de hyppigste årsager til at folk søger kiropraktor, idet op mod 40 pct af alle danskere har haft smerter over lænden indenfor de sidste 4 måneder.
Hvis lændesmerterne opstår pludseligt og man måske endda hælder forover eller til den ene side kaldes det i folkemunde ofte for hekseskud. Har man fået et hekseskud, er den bedste behandling at lægge is på stedet, mens man venter på at få tid hos kiropraktoren.

Kiropraktoren vil efter en grundig undersøgelse af lænden kunne vurdere, fra hvilket led smerten opstår. Den typiske behandling vil være en manipulationsbehandling af det involverede led. Efter længerevarende behandlingsforløb vil det ofte være nødvendigt at supplere den kiropraktiske behandling med øvelsesterapi.

Klik her for at komme tilbage til "SPØRGSMÅL"

 
 
Copyright 2008-2012: Kiropraktisk klinik v/ kiropraktor Jørgen Rasmussen  ·  Websolution:Tao Design